Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
I form til livet
Der var fart over feltet på SeniorHøjskolen, da 26 aktive kursister deltog i kurset "I form til livet". Traveture langs Vesterhavet, ved Limfjordens Bakker og Bølger samt i Klosterheden Plantage, hvor der blev kigget efter bæverhytter, dæmninger og fældede træer. Der var også vandmotion, spinning og fysiske øvelser på programmet, så pulsen kom op og musklerne sat på overarbejde. Masser af latter - men også en mere alvorlig snak omkring livsovergange, livskraft og livsmod, når livet udfordrer.

Jeppe Aakjær - den poetiske rebel fylder 150 år - kursus 20B


Dyre du og dig! Dingeli-og-lej, dikkedu og dikkedi, og dingelu-og-lej.

Mange vil vide, at det er omkvædet på Jeppe Aakjærs lyrik om Anna, der var i Anders kær, men kysk alligevel.

Hun mødte som bekendt sin elskede ved rugmarkens skel og forsøgte i sin kyskhed at koncentrere sig om sit sytøj. Det sidste gik selvfølgelig ikke - Anders havde andre planer, hvilket i skyndingen kostede Annas nye fingerbøl. Alt vender sig dog til sidst til idel lykke, da: ”gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl”.
Se, sådan skriver man en levedygtig historie - der overleveres i sang.

Jeppe Aakjær blev født i 1866 - det er 150 år siden, og det skal fejres. Vi bøjer os over højskolesangbogen, dykker ned i det
poetiske univers og synger og får sangenes fortælling.

Samtidig kigger vi ind i den samfundsrevsende rebels tanker og ser på vreden og indignationen. Hvordan gik det til, at Aakjær som poet - og ikke politiker - spillede en afgørende rolle i omskrivning af de juridiske love, der var gældende for tyende på landet omkring det 19. århundrede? Hvad skal vi stille op med Aakjær i dag? Vækker forfatterskabet overhovedet klangbund?

Mød
Johannes Nørgaard Frandsen, professor og kulturformidler
Knud Peder Jensen, forfatter og foredragsholder

Ekskursioner
• Jeppe Aakjærs digterhjem ”Jenle” med deltagelse i den traditionsfyldte årlige Jenlefest.
• Lemvig Museum - Thøger Larsen, der parallelt med Aakjær skriver kærlighed til jord, himmel og hav.
• Galleri Salling - Naturfotografen Kirsten Kleins billeder af den natur, der var central for Aakjær.

Arrangement
Musik-cabaret ved Susan Munksgaard og Bente Søborg Bahnsen

Kursusleder
Lise Rokkjær
Tilknyttet fil:    Program kursus 20B (1542 Kb)
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |   Degneparken 22, Nørre Nissum  |   7620  Lemvig  |   97 89 10 11  |   kontor@seniorhoejskolen.dk