Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
I form til livet
Der var fart over feltet på SeniorHøjskolen, da 26 aktive kursister deltog i kurset "I form til livet". Traveture langs Vesterhavet, ved Limfjordens Bakker og Bølger samt i Klosterheden Plantage, hvor der blev kigget efter bæverhytter, dæmninger og fældede træer. Der var også vandmotion, spinning og fysiske øvelser på programmet, så pulsen kom op og musklerne sat på overarbejde. Masser af latter - men også en mere alvorlig snak omkring livsovergange, livskraft og livsmod, når livet udfordrer.

"Kulturbyer i Øst - Genfødsel, atmosfære og nostalgi" - historie, musik og kunst i Krakow og Berlin - REJSEN


Vær med på rundrejse til Polen, Europas ”nye” stormagt og Fugl Fønix-byen, Berlin

I sensommeren 2016 skal der igen bydes på en højskolerejse: Vi besøger to af Østeuropas mest spændende kulturbyer, hvad angår udvikling og innovation, kultur og skønhed. Dertil ubeskrivelige landskaber og miljøer, som bare skal opleves. Rejsen, som ikke tilbydes af noget rejsebureau, indbyder til debat, forbavselse og et unikt rejsefællesskab. På forberedelseskurset lærer vi hinanden at kende. Vi gennemgår rejseruterne; diskuterer og bearbejder de kommende indtryk på højskolevis. Naturligvis og ikke mindst vigtigt modtager vi grundlæggende viden om rejsemålene.

Turen tilbyder bl.a.
• Legnica - byen mod øst
• Krakow - kulturhovedstad af rang
• Auschwitz - forstemmelsens centrum
• Wieliczka - salt som roden til rigdom
• Tatrabjergene - natur og mad
• Spreewald - skønhed og agurker
• Berlin - uudtømmelig oase af tilbud

Særlige programpunkter på forberedelseskurset og selve rejsen:
• Polens plads internationalt, går det for hurtigt?
• Kulturelle - og historiske personligheder
• Ekspansion i Krakow og Berlin
• Historien bag Auschwitz og Birkenau
• Industri og mineraler
• Musik og underholdning i Krakow og Berlin
• Kvinde med hermelin (Leonardo da Vinci)
• Gemäldegallerie i Berlin
• Magtens centre i Krakow og  Berlin og meget, meget mere

På turen kører vi i 4-stjernet langtursbus. Vi bor på gode mellemklassehoteller, hvor værelserne har eget bad, tv og telefon og naturligvis god morgenmad. Aftensmad spiser vi ofte i byen for at prøve forskellige restauranter. På turen er man ledsaget af erfaren chauffør, som også kender SeniorHøjskolen.

Enkeltværelsestillæg
kr. 1.950,-

Teknisk rejsearrangør
Gislev Rejser & Krakow Rejser

Max. antal rejsedeltagere
40.

Kursus- og rejseledere
Erling Agergaard & Kristian Tikjøb
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |   Degneparken 22, Nørre Nissum  |   7620  Lemvig  |   97 89 10 11  |   kontor@seniorhoejskolen.dk