|
|
|
Bogen er nu engang en rigtig god opfindelse! Uden den skulle vi undvære tilværelsens måske vigtigste, åndelige berigelse samt nydelse.
Litteraturen sætter tanker i gang, og litteraturen beskriver menneskets evige vilkår både i fryd og ulidelighed.
På kurset skal vi drøfte tendenserne i litteraturhistorien og ikke mindst i den aktuelle digtning. Vi åbner spørgsmålet om, hvorfor kvinder ikke bare er de mest læsende men også, hvorfor de for længst har overtaget den skønlitterære digtning.
På kurset skal vi naturligvis møde og høre aktuelle forfattere. Glæd jer til mødet med den humoristiske forfatter og programredaktør Erik Lindsø, aktuel med ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” samt Jens Smærup Sørensen, forfatter, der fortæller om sine sidste prisbelønnede romaner.
Kursusleder Erling Agergaard
|
|
|
|
|