Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
I form til livet
Der var fart over feltet på SeniorHøjskolen, da 26 aktive kursister deltog i kurset "I form til livet". Traveture langs Vesterhavet, ved Limfjordens Bakker og Bølger samt i Klosterheden Plantage, hvor der blev kigget efter bæverhytter, dæmninger og fældede træer. Der var også vandmotion, spinning og fysiske øvelser på programmet, så pulsen kom op og musklerne sat på overarbejde. Masser af latter - men også en mere alvorlig snak omkring livsovergange, livskraft og livsmod, når livet udfordrer.

Ledige jobs på SeniorHøjskolen


SeniorHøjskolen i Nørre Nissum søger højskolelærer



De områder, der skal dækkes, er først og fremmest historie og samfundsfag. Af andre fagområder, som vi også gerne vil have tilgodeset, er musik (klaver) - primært som ledsagelse til morgensang og andre fællesarrangementer. På sigt gerne som en del af undervisningen på skolen.

Ud over undervisning i hverdagene, er der aftenvagter og weekendvagter som bliver fordelt solidarisk blandt skolens undervisere.

Vi sætter en ære i, at vores undervisning er faglig holdbar og folkelig, samt foregår i en seriøs og munter atmosfære.
Vi søger først og fremmest den rette person, der med alsidighed, engagement og humor ikke alene vil arbejde, men også virke som højskolelærer.

Det er ikke et krav, men absolut en fordel, at bo i lokalområdet. Der kan stilles tjenestebolig til rådighed tæt på skolen.

Ansøgningsfrist 20. marts
- Vi forventer at gennemføre samtaler kort efter.

Tiltrædelse medio april 2015 eller snarest derefter
Løn efter aftale

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
lærerrådsformand Kristian Tikjøb 24 45 01 55
eller forstander Flemming Nees 40335400

Skriv nogle ord om dig selv og send din ansøgning samt cv til

SENIORHØJSKOLEN
Degneparken 22, Nørre Nissum
7620  Lemvig
att. Flemming Nees
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |   Degneparken 22, Nørre Nissum  |   7620  Lemvig  |   97 89 10 11  |   kontor@seniorhoejskolen.dk