Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
I form til livet
Der var fart over feltet på SeniorHøjskolen, da 26 aktive kursister deltog i kurset "I form til livet". Traveture langs Vesterhavet, ved Limfjordens Bakker og Bølger samt i Klosterheden Plantage, hvor der blev kigget efter bæverhytter, dæmninger og fældede træer. Der var også vandmotion, spinning og fysiske øvelser på programmet, så pulsen kom op og musklerne sat på overarbejde. Masser af latter - men også en mere alvorlig snak omkring livsovergange, livskraft og livsmod, når livet udfordrer.

Psykologi - Om 2. og 3. livsalder - kursus 0B


Undervejs i livet arbejder vi hele tiden på at bringe os selv endnu mere i overensstemmelse med "os selv" - med vores mål, vore idealer og vores moralske forventninger til os selv.

I løbet af ugen vil vi tage livtag med vores individuelle særpræg. Blive klogere på personligheden og vores liv.

Hvilke egenskaber og væremåder gør os til dem, vi er og adskiller os fra andre?

Hvad siger psykologien om at være normal og om eksistensen?

Hvor stammer disse personlige karakteristika fra - er de medfødte eller tillærte?

Hvordan har ens fortid indflydelse på vores måde at leve i dag?

Og hvad ved psykologien om det gode liv i den 2. og 3. alder?

Gennem livet møder vi kriser af mange slags; Hvad er en krise, hvad gør, at vi kommer over den, hvordan kan sorg forstås og hvordan lever vi med sorgen?

Ovenstående punkter vil være flettet ind i hinanden i løbet af kurset. Samtidig vil kurset være en indføring i de forskellige forståelser, psykologien kan give - de forskellige opfattelser af, hvad der bestemmer et menneskes liv/skæbne.

Der vil selvsagt blive god lejlighed til samtaler og forundring.

Kursusledere
Flemming Nees & Poul Anker Møller
Tilknyttet fil:    Program - kursus 0B (1295 Kb)
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |   Degneparken 22, Nørre Nissum  |   7620  Lemvig  |   97 89 10 11  |   kontor@seniorhoejskolen.dk