Billedserier
Hent Adobe Flash player
Billeder fra dagligdagen
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Legenden om Sankt Georg og dragen


(Legenden består af to dele, Dragekampen som tilskrives 1100 tallet og Passionsdelen som tilskrives 600 tallet)

Dragekampen
Byen Silena i Libyen hærgedes af en grusom drage, der dagligt krævede et menneskeoffer. Ingen i byen kunne undslå sig, hvis skæbnen pegede på denne, som dragens næste mundfuld. En dag faldt loddet på kongens datter. Kongen forsøgte at forhale afgørelsen, men måtte til sidst føje skæbnen.
Prinsessen vandrer den tunge vej mod søen og dragen, men undervejs møder hun Ridderen Georg. Hun beder ham forsvinde, så han ikke også bliver et offer for dragen. Han undslår sig, og det ender med at han i en drabelig kamp overmander dragen.
Da dragen er ukampdygtig kan prinsessen og Georg føre dragen i prinsessens livbånd til byen. Kongen tilbyder i taknemmelighed Georg prinsessen og kongeriget, men denne takker nej, og ønsker kun at byen vender sig mod den kristne tro. Georg sætter trumf på, hvis byen værger sig, bliver dragen sluppet løs igen. Alle omvender sig, Georg slår dragen ihjel og drager af kun med prinsessens livbånd.

Passionsdelen
Georg blev offer for kejserlig forfølgelse på grund af sin religion. På den romerske Kejsers befaling blev hans legeme sønderrevet af søm og nagler. Hans kropssider blev brændt med fakler, så man kunne se hans indvolde og endelig kom man salt i hans sår.
Da det ikke fik Georg til at fraskrive sig sin tro, fik en troldmand til opgave at forgifte Georg. Men Georg drak blot giften som vin.
Georg kom på jul og stejle, og blev kogt i flydende bly – men lige lidt hjalp det.  I stedet styrter afgudernes tempel sammen. Mange omvender sig herefter.  Da endelig det lykkedes at halshugge Georg, for en lynild ned fra himlen og brændte de ikke omvendte til døde.
Andre bøger af forfatteren
"Forsvar for Judas", forlaget Multivers 2003

"Bogen om trolde", forlaget BoD 2009
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |  Degneparken 22, Nørre Nissum  |  7620 Lemvig  |  97 89 10 11  |  kontor@seniorhoejskolen.dk