Erindringsværksted v/Lotte Printz - Din, min og vores historie - kursus 29A

Kurset sætter fokus på, hvordan du kan formidle dit liv videre til eftertiden og, hvordan du blandt andet kan bruge vores fælles historie og omgivelser som afsæt eller ramme.
 
Hvordan var det at gå i skole, da du var barn?

Hvad spiste I derhjemme?

Hvad lavede du i din fritid?

Hvad følte du, da du stod foran alteret - eller da Præsident Kennedy blev skudt?

Hvorfor formede dit liv sig, som det gjorde?

DIT liv har en historie - med dit unikke fingeraftryk på - og det vil være en uvurderlig gave til kommende generationer, når du selv fortæller historien (på skrift eller i tale).

Vi forventer ikke, at du går fra højskolen med en samling færdigfortalte erindringer. Men du skulle gerne få begyndt processen og få lysten, skubbet, inspirationen og nogle redskaber til at arbejde videre med den.

Ekskursion
• Struer - Struer Museum, Struer Jernbanemuseum, B&O Museet og Lyduniverset

Kursusledere
Lotte Printz & Maria Kangas Christensen

Tilknyttet fil:
SE DAGSPROGRAMMET HER (762 kB)
image description
Seniorhøjskolen
Kontoret
Åbent alle hverdage