“Da høre vi julesang på ny” - 2 ugers højskole henover jul og nytår - kursus 32

Julen er for rigtig mange mennesker en tid med plads til både fællesskab og fordybelse. En tid til hygge, sang og den gode mad. Men også til ro og eftertanke.

Nytåret er tiden, hvor vi både glæder os til det, der kommer. Men også gør det med afsæt i tanker om det, der er gået.

Derfor er julen og nytåret også en god tid at tilbringe på højskole.

I mere end 15 år har vi på SeniorHøjskolen inviteret til jule- og nytårskursus. Netop fordi tiden rummer muligheden for alt det, som højskolen står for.

Vi sætter pris på alle de traditioner, der omkranser tiden. Der bliver tid til julegudstjeneste, julemiddag og julesang, Dronningens nytårstale, fyrværkeri mm.

Men vi vil også lave god højskole med inspiration gennem foredrag, samtaler, musik, kunst, litteratur, historie og fortællinger. Og selvfølgelig gennem ekskursioner ud i den smukke - og barske -
vestjyske natur.
 
Kursusleder
Maria Kangas Christensen

Tilknyttet fil:
SE DAGSPROGRAMMET HER (2 MB)
image description
Seniorhøjskolen
Kontoret
Åbent alle hverdage