2. september 2020 29A | 02.09 - 15.09.20 | 18.995 KR | 2 uger

Skotland, højskole og Højland

Kultur, highlights og vandreture
 
SeniorHøjskolen byder på et rejsekursus rundt i det skotske højland, hvor sensommeren er en skøn årstid! Naturen står i de smukkeste farver, luften er frisk, og de grønne vidder folder sig ud for øjet fra østkyst til vestkyst.

Kurset begynder med fire døgn på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum, hvor du i form af foredrag, oplæg og koncertoptræden får kulturel, historisk og musikalsk forhåndsviden om Skotland og bliver rystet sammen med de andre deltagere på holdet.

De følgende dage er en rejse rundt i The Highlands fra øst til vest og retur med start og afslutning i Aberdeen, igennem det vilde højland The Cairngorms og Glen Coe over
til Isle of Skye og tilbage via Loch Ness og byen Inverness. Undervejs indlægger vi korte vandreture i området samt besøger udvalgte slotte og borge, museer, historiske knudepunkter og naturligvis et whiskydestilleri.

Ikke alle, men nogle aktiviteter vil få en oversættelse med i købet, så kendskab til engelsk er en fordel, men ikke noget krav. Turlederne kan være behjælpelige undervejs, men er ikke simultantolke, så vær ikke bange for at lufte dit eget engelsk. Det går fint i spænd med en sindig, rullende højlandsdialekt!

Vejret er en del af Skotlands charme, og du skal være forberedt på, at det kan veksle mellem sol, regn, tåge og blæst i den uge, vi er der. Så medbring udover godt fodtøj til
vandreture også regntøj, hue og handsker samt en trøje eller fleece til lidt kølig luft i højlandet.

Prisen inkluderer bus til Esbjerg Lufthavn, fly til Aberdeen t/r, overnatning på pittoreske hoteller og pensionater, helpension og diverse adgangsbilletter samt kørsel med et
skotsk busselskab og lokalkendt chauffør.

Vigtigt: Dagsaktiviteterne indbefatter vandreture på 3-4 km i kuperet terræn, og både hoteller og museumsbygninger byder på trapper, så rejsekurset er desværre ikke
egnet for gangbesværede.

HIGHLIGHTS
Culloden Battle Field
Fyvie Castle
Knockando Wool Mill
Eilean Donan Castle
The Jacobite Steam Train
Dewar's World of Whisky
Loch Ness
Pitlochry
Dunvegan Castle
The Fairy Pools
Aberdeen
Inverness

FOREDRAGSHOLDERE
Søren Paarup
Peter Chapman

ARRANGEMENTER
Koncert, Jesper Thomsen, sækkepibe
Koncert, Jørgen Halskov, guitarist

KURSUSPRIS FOR FORBEREDELSESKURSET
4.000 kr.

PRIS FOR REJSEN
14.995 kr.

ENKELTVÆRELSESTILLÆG PÅ REJSEN
4.000 kr.

TEKNISK REJSEARRANGØR
Alfa Travel

MIN ANTAL REJSEDELTAGERE
20

MAX ANTAL REJSEDELTAGERE
28

KURSUS- OG REJSELEDERE
Sisse Skovbakke
Susse Chapman

KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (3 MB)
Kurser
20 dec 2019
36 | 20.12 - 02.01.20 | Kr. 8400,- | 2 uger
20 dec 2019
36A | 20.12 - 27.12.19 | Kr. 6400,- | 8 dage
27 dec 2019
36B | 27.12 - 02.01.20 | Kr. 6400,- | 1 uge
Se alle kurser
KONTAKT
image description
Seniorhøjskolen
Kontoret
Åbent alle hverdage