23. marts 2022 10 | 23.03 - 05.04.22 | 6.550 KR | 2 uger

Humor - jeg bærer med smil min byrde - 14 dage på højskole med humor, fællesskab og ekskursioner

Den, der kun tager spøg for spøg - og alvoren alvorligt ....

Med dette 14-dagskursus afprøver vi en helt ny idé, hvor vi har et fælles tema for hele kurset. På kurset vil I møde alle højskolens lærere, der hver især vil give deres bidrag til undersøgelsen af, hvad humor er.

Enkelt sagt, så handler humor om at kunne opfatte noget som morsomt. Humoren har mange ansigter - fra falde-på-hale-komikken, over satiren og komedien til den underfundige, politiske og sproglegende humor, som vi møder hos Holberg, Storm P,
Benny Andersen og mange andre. Vi møder humoren i litteraturens, teatrets og filmens verden, hvor man bruger humoren som kritisk kommentator. Humoren kan være underspillet eller overspillet, finurlig, absurd, overdrevet, refererende - men byder som oftest på et kærkomment grin. Vi kan lide at grine af os selv og andre, for når vi griner, så bliver afstanden ofte mindre mellem os. Som Viktor Borge sagde: "Et smil er den korteste afstand mellem to personer".

Der er lagt i kakkelovnen til et højskoleophold med masser af smil, latter og munterhed. Og selvfølgelig med masser af sang fra højskolesangbogen, dejlig mad og hyggeligt samvær.

Vel mødt!

UGE 1
JV: Sjove sange
NW: Finurlige fortællinger
JO: Humor som filosofi og livsanskuelse

UGE 2
OJ: Humor i musikken
LR: Sprog for sjov
JJ: Humør-værkstedet - Natur, leg og latter

Læs mere om uge-temaerne her

TEMADAGE
Odin Teatret Gantriis & Lidenlund

EKSKURSIONER
• Bølling Sø & Bølling Bryghus
• Kongenshus Hede
• Klosterlund Museum
• Lemvig
• Bovbjerg Fyr
• Rammedige

KURSUSLEDER
Jesper Vinther

KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (1024 kB)
Kurser
21 dec 2021
21 dec 2021
40A | 21.12 - 27.12.21 | 6.950 KR | 1 uge
28 dec 2021
40B | 28.12.21 - 03.01.22 | 6.950 KR | 1 uge
Se alle kurser