“Du danske sommer, jeg elsker dig” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner
Sommertiden i Vestjylland er en farvepalette af grønne landskaber, gule marker, blåt Vesterhav og lys himmel. Når solen skinner på SeniorHøjskolen, så er der hygge på
terrasserne, fællessang omkring bålet og fuglefløjt i luften.
Vi inviterer indenfor til 14-dage med højskolelivet udfoldet i fuldt flor: Morgensamlinger, foredrag, temadage, højskolesangbogen og ekskursioner. SeniorHøjskolens køkken er i sommerhumør med friske jordbær, nye kartofler og friske salater.
Vi holder Sankthansaften med båltale og sang. En anden aften tænder forstanderen op i grillen og finder guitaren frem. En tredje aften vil vi smage på urter og kryddersnapse samt høre om naturens spisekammer. Og sådan bliver programmet ved og ved.
Opholdet byder på tre temadage: ”Landskabsmaleriets historie”, ”B&O - en verden af lyd
og design” og ”Thøger Larsen - en digter under stjernerne”. På kurset vælger du også 2 af valgfagene nedenfor - 1 fra hver gruppe - og på denne måde skræddersyr du dit helt eget højskoleophold. De ønskede valgfag oplyses ved tilmelding.
VALGFAG 1
ML: Himmerlandshistorier og Limfjordssange
AC: Qi gong, Tai Chi, pilates og vandgymnastik
AG: Besættelsestidens historie
VALGFAG 2
AH: Dronningerækken
JJ: Sommervandringer ved hav og fjord, 4-6 km
KC: Pile- og barkflet
TEMADAGE
Vi lytter til Struer - Lydens By
Thøger Larsen - en digter under stjernerne
Landskabsmaleriets historie - symbol, illusion og abstraktion
EKSKURSIONER
• Struer Museum
• Lokalt kunstmuseum
• Lemvig Museum
• Planetstien
• Gjellerodde
ARRANGEMENTER
• Nikoline Werdelin tegner og fortæller
• Liva Weel og hendes viser: Syng-med-koncert v/Kaaberbøl & Vinther
KURSUSLEDER
Jesper Vinther
FÅ PLADSER - RING 97 89 10 11 FOR VENTELISTE PÅ ENKELTVÆRELSE