”Vintergæk er brudt af mulden” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner
er vi så heldige, at et tidligt forår kigger ind på dette 14-dages kursus, der serverer lyse
øjeblikke til alle i februar:
"Vintergæk er brudt af mulden, kækt erantis trodser kulden. Spurven solforrykt i sind,
tjipper i en nøgen lind"
(Johannes V. Jensen, 1926).
Vi har fået et nyt, stort, flot Orangeri på skolen, og når solen skinner i februar, så vil man
kunne sidde sammen med sine medkursister - med en lun trøje på og varm kaffe i koppen -
og få lys, luft og fællesskab indendørs.
Der er en bred og farverig palette af valgfag på kurset inden for sang, historie, vandgymnastik, keramik, natur, frihåndsbroderi, æstetik og filosofi. På nogle valgfag sidder man mest hjemme og lytter, nørkler og taler sammen - mens man på andre valgfag skal være i bevægelse og ud og gå op til 6 kilometer dagligt i kuperet terræn og alt slags vejr.
Højskolens køkken vil som sædvanlig tilberede lækker mad - ofte kendte retter, der har fået en twist og et pift. På dette ophold vil køkkenet byde på en spændende fiskebuffet til afskedsmiddagen, så vi slutter højskoleopholdet ekstra festligt af.
Der vil desuden være koncert med Vestjysk Big Band, som kommer forbi med deres
swingende og medrivende fortolkninger af en række af de kendte Bigband-standarder.
Der er morgensamlinger med sang, foredrag og morgengymnastik - og vi slutter dagene
af med interessante aftensamlinger, hvor du møder en mangfoldighed af emner, der giver
sol og lys i sindet på en ellers mørk aften i februar.
På kurset skal du vælge 2 valgfag - 1 fra hver gruppe - og på den måde skræddersy dit helt
eget højskoleophold! De ønskede valgfag oplyses ved tilmelding.
VALGFAG 1
Syng, syng, syng
v/Ole Jørgensen & Jesper Vinther
Kunstens mange ansigter - stilhed, passion og store armbevægelser
v/Julie Jane Nissen
Qi gong, Tai Chi, pilates og vandgymnastik
v/Anja Christensen
Keramik for begyndere
v/Anna Bjerre
VALGFAG 2
Naturvandringer ved hav & fjord, 4-6 km
v/Julietta Jensen
Besættelsestidens historie
v/Asger Gyldenkærne
Franske litterære godbidder og filosofiske smuler
v/Marianne Gyldenkærne
Tekstiltrylleri og frihåndsbroderi
v/Astrid Skou Hansen
TEMADAGE
Fastelavn
Havet, høfderne, havnen og himlen
De store strandinger langs den jyske
vestkyst
EKSKURSIONER
• Vesterhavet & Thyborøn
• Thorsminde & Strandingsmuseum St. George
• TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter
• Stubbergård Sø og Klosterruin
• Sevel Kalkværk
ARRANGEMENTER
• Koncert med Vestjysk Big Band
Jesper Vinther