Vi synger Danmarkshistorien - fra folkeviser til protestsange
Kom med på en fantastisk rejse, når vi synger os gennem 1000 års Danmarkshistorie! Vi begynder med folkeviserne og dykker derefter ned i reformationens salmer. Vi synger
om Danmark og lader os rive med af arbejdersangbogens slagsange. Vi bliver klogere på Alsang og de populære revyviser fra besættelsestiden. Og så kaster vi os over protestmusikken hos bl.a. Cæsar og Trille og springer til moderne troubadoursang hos Peter
Sommer, Søren Huss og Katinka.
Mariann Mikkelsen tager os med på en rejse gennem historien med harpe og sang. Vi besøger Harboøre Kirke - og på Struer Museum dykker vi ned i historien om Bang & Olufsen.
Vel mødt til en uge fyldt med sang, historie, højskoleånd og fællesskab.
EKSKURSIONER
• Harboøre Kirke
• Struer Museum
ARRANGEMENT
• Harpekoncert med Mariann Mikkelsen
KURSUSLEDER
Janni Kjeldager Østergaard