Valgfag - Krea og Designværksted i 2022

AKVAREL FOR BEGYNDERE

Kursus 13

Har du lyst til at prøve kræfter med at male akvarel? Kurset er for begyndere. Du vil på kurset stifte bekendtskab med akvarellens mange glæder. I værkstedet vil vi gennem øvelser og teori lære at beherske akvarelfarve, papir og pensel. Hvis vejret tillader det, vil vi udnytte at akvarel er ideelt at have med under åben himmel og indfange stemninger og motiver i den storslåede natur omkring højskolen. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr).
 
v/Mette Kølbæk Christensen

ERINDRINGSVÆRKSTED

Kursus 28 & 39

På dette valgfag får du muligheden for at komme i gang med at skrive dine erindringer. Vi lægger grundlaget ved at tale om, hvem vi skriver for og hvordan, og vi hører andres erindringer.
 
v/Maja Lucas (kursus 28)
v/Henrik Adler (kursus 39)

FIND DIN FORTÆLLING

Kursus 13

Har du en fortælling, du brænder for at få ud? Så får du her en række tips og værktøjer, der introducerer dig til de mange arbejdsgange der ligger til grund for en bog. Vi øver os også i at skrive i et let og levende sprog, uanset om det er en erindringsbog, vidensdeling fra et langt arbejdsliv, skønlitteratur, eller noget helt andet du gerne vil skrive. I slutningen af kurset vil de der har lyst, få mulighed for at læse et uddrag af deres arbejde op for holdet og få feedback
 
v/Astrid Skou Hansen

KERAMIK FOR BEGYNDERE

Kursus 28 & 39

Kan du lide at bruge dine hænder kreativt? Så er keramik måske noget for dig. Vi skal arbejde med de teknikker, der er ligetil at gå i gang med for en begynder - Kvætsning, pølseteknik, pladeteknik og modulering. Selvom du er begynder, kan du sagtens lave noget flot og funktionelt i keramik, der kan dekorere hjemmet eller bruges i køkken og stue. Der vil være håndgribelige opgaver at gå i gang med og rum til, at din egen fantasi kan sætte sit personlige præg på leret. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
 
v/Anna Bjerre

NATURENS GAVER

Kursus 19

Naturen omkring os er et skatkammer af urter, som kan bruges til meget andet end krydderi og smukke buketter. På dette valgfag dykker vi ned i naturens skatkammer, for at finde ud af, hvad planterne kan bruges til i hverdagen. Vi skal blandt andet arbejde med fremstilling af salver og cremer, lave kryddersnaps eller
-olie, prøve kræfter med plantefarvning og lave sankemad. Kurset er på begynderniveau, så det er ikke nødvendigt at have særligt plantekendskab på forhånd. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr).
 
v/Astrid Skou Hansen

TRYK MED AKRYLMALING (GELLIPRINTING)

Kursus 5 & 19

I dette valgfag laver vi flerfarvede tryk med akrylmaling og flerlagede strukturer. Vi vil eksperimentere med at bruge blade, stempler og skabeloner for at danne spændende former og mønstre i vores tryk. Gelliprinting er en teknik, der ikke kræver en trykpresse - og det er derfor nemt at fortsætte derhjemme med gummirulle og gelliplate. Medbring gerne arbejdstøj eller et forklæde, da akrylmaling er svært at få at tøjet. Du kommer hjem med en række unikke kunsttryk og papirer, der kan bruges som billeder, kort, bogbindingspapir mm. Valgfaget er henvendt til begyndere. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)

v/Johanne Kirstine Buur Okkels

Kurser på Seniorhøjskolen
1 maj 2024
14 | 01.05 - 07.05.24 | 5.450 KR | 1 uge
8 maj 2024
15A | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
8 maj 2024
15B | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
Se alle kurser