Valgfag - Kunst & Kultur i 2022

FINURLIGE FORTÆLLINGER

Kursus 10

Varm lattermusklerne op og find det skæve smil frem når vi dykker ned i sjove og finurlige fortællinger. Med oplæsning, små klip, karikaturtegninger og sang tager vi på en lun rejse ud i humorens univers. Sammen hænger vi humorens spejl op, og snakker om hvad vi ser på baggrund af de små fortællinger.
 
v/Niels Bjørn Wied

HUMOR SOM FILOSOFI OG LIVSANSKUELSE

Kursus 10

Hvad er humor, og hvad bruger vi den til? Hvad er forskellen på humor, ironi og absurditet? Med udgangspunkt i nogle af vestens filosoffer vil vi dykke ned i humorens væsen og undersøge, hvilke livsanskuelser, der kan siges at være på spil i humorens udtryksformer. Vi skal se nogle klip fra relevante film, der gør brug af humoristiske, ironiske eller absurde elementer og diskutere, hvordan disse virkemidler kommer til udtryk i filmkunsten.

v/Johanne Kirstine Buur Okkels

SYSLER & SAMTALE

Kursus 5 & 28

Kender du det, at man taler bedre sammen, når hænderne er beskæftigede? På dette valghold tager vi de gode, dybe snakke om aktuelle emner, samtidig med, at vores hænder arbejder med strik, tegning eller hvad vi ellers har lyst til at fordybe os i. Hver dag tages et nyt, samfundsaktuelt emne op med et kort oplæg, hvorefter snakken går i små grupper, imens vi arbejder på vores projekter. Du må meget gerne selv medbringe strikketøj, skitseblok eller lignende. Ellers er der mulighed for køb af enkelte materialer på skolen.

v/Astrid Skou Hansen

Kurser på Seniorhøjskolen
1 maj 2024
14 | 01.05 - 07.05.24 | 5.450 KR | 1 uge
8 maj 2024
15A | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
8 maj 2024
15B | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
Se alle kurser