Valgfag - Samfund & Historie i 2022
BALTISKE FILMSTUMPER
Kursus 13
Balterne er nok bedst kendt for den syngende revolution, men de er faktisk også verdensmestre i at lave poetiske dokumentarfilm. Efter korte oplæg ser vi hele eller dele af nogle af de bedste. Bagefter er der hyggelig samtale om filmene, balterne og hvordan den poetiske dokumentar adskiller sig fra resten af genren
v/Niels Bjørn Wied
DANMARK SIDEN 1929
Kursus 19
Vil man forstå vores samfund, som det er i dag, må man se på de faktorer, der har skabt det. Vi vil følge danmarkshistorien fra det store krak i New York over 30'erne til besættelsen. Derpå følger en gennemgang af besættelsestidens historie til opbygning af velfærdsstaten. Forvandlingen af det danske samfund fra et landbrugssamfund til industrisamfundet med affolkningen af landet som en konsekvens. Endelig beskæftiger vi os med oliekrisen og jordskredsvalget i 1973, hvad det kom til at betyde, og hvordan samfundet i dag er et resultat af hele denne udvikling.
Betaling på valgfaget er maks. 100 kr.
v/Asger Gyldenkærne
HØJDEPUNKTER I DANMARKSHISTORIEN
Kursus 5
Danmarkshistorien er jo ikke beskrivelsen af en rolig, fremadskridende proces, der fører til skildringen af det Danmark, vi kender i dag. Det er derimod dramatiske episoder, der har givet udviklingen drejninger, som har haft store konsekvenser. Som et eksempel reformationen - ikke bare betød den et kirkeligt sporskifte på længere sigt men også en betydelig styrkelse af kongemagten og skabte grundlaget for de kirkelige brydninger i 1800-tallet. Vi vil på kurset tage sådanne centrale temaer op og se på deres langtidsbetydning for udviklingen. Det kan være emner som Vikingetiden, Middelalderen, reformationen, den folkelige rejsning i 1800-tallet, højskolen og systemskiftet samt besættelsestiden. Betaling på valgfaget er maks. 100 kr.
v/Asger Gyldenkærne
RUSLAND FOR BEGYNDERE
Kursus 5 & 39
Få Rusland under neglene og bliv introduceret til kultur og historie. Med små kulturelle smagsprøver dykker vi hovedkulds ned i det store lands rige kulturhistorie. På valgfaget kan du lærer nyt om det russiske folk og deres nation. Som en del af valgfaget bliver du præsenteret for det russiske alfabet.
v/Niels Bjørn Wied
VARME KARTOFLER I POLITIK
Kursus 19 & 28
Slib stemmebåndet og find de skarpe argumenter frem, når vi sammen tager nogle af årets varmeste politiske emner op til debat. Med faglige oplæg stilles der skarpt på aktuelle politiske diskussioner som vi sammen runder. Et samtaledemokratisk fag for alle der interesserer sig for samfund og det at være borger i Danmark.
v/Niels Bjørn Wied
VIKINGERNES VESTJYLLAND
Kursus 39
På dette valgfag udforsker vi vikingernes Vestjylland. På ture ud i det vestjyske landskab, oplever vi egnen igennem vikingernes øjne, og igennem foredrag bliver vi klogere på, hvordan vi aflæser de spor, de har sat i eftertidens landskab og kultur. Betaling på valgfaget er 200 kr.
v/Astrid Skou Hansen
Kurser på Seniorhøjskolen
4
okt
2023
33 | 04.10 - 17.10.23 | 6.650 KR | 2 uger
18
okt
2023
34A | 18.10 - 24.10.23 | 5.150 KR | 1 uge
18
okt
2023
34B | 18.10 - 24.10.23 | 5.150 KR | 1 uge