Valgfag 2026 - Samfund & Historie

SAMFUND & HISTORIE

 

BESÆTTELSESTIDENS HISTORIE

Kursus 5 - 39
Vores forældres og vores opvækst er virkelig præget af Besættelsestidens historie. Hvad enten det er dens historiske forløb eller indflydelsen på danskernes hverdag med mørkelægning og rationering, så kom det til at præge dem, der oplevede det. Men Besættelsestiden har også andre perspektiver. Den var med til at forme opbyggelsen af det velfærdssamfund, som kom ud af Efterkrigstiden, hvor staten overtog mange af de opgaver, familien før havde løst. Og endelig i det store perspektiv demokratiets sejr over diktaturerne. Skabelsen af en ny verdensorden med internationalt samarbejde, og hvor krig skulle afløses af forhandling. Ting, som måske i dag kan virke naive, men for generationerne dengang var et håb og løfte om en ny og fredelig verden. Betaling på valgfaget er 100 kr
v/Asger Gyldenkærne


LYSE FORTÆLLINGER OM DET MØRKE JYLLAND 

Kursus 22 
Tidligere talte man om det mørke Jylland - hvad jyder slet ikke forstod! På kurset vil vi sætte fokus på Jylland som et foregangsområde. Vi vil kigge på Chresten Kold og IC Christensen, som hver for sig satte et stort aftryk på pædagogik og politik. Vi vil se på den unikke natur - både den menneskeskabte i form af brunkulslejerne ved Herning og her høre om lejernes tilblivelse Vi skal også besøge den jyske vestkyst med menneskenes kamp mod naturens kræfter og endelig besøge Herning Museum med dets unikke samling af kunst. Det er trods alt ikke kun vindmøller og kartoffelmarker Vestjylland har at byde på. Betaling på valgfaget er 150 kr. 
v/Asger Gyldenkærne 

HISTORISKE HIGHLIGHTS 

Kursus 14 - 30 
”Historien gentager sig ikke, men den rimer” - Mark Twain. Danmarkshistorien er fyldt med dramatiske episoder, spændende personligheder og usandsynlige tilfældigheder, der hver især har drejet historien ind på nye og uforudsigelige spor - og som alle rimer på temaer i vores egen tid. Vi undersøger en række af de mest dramatiske og revolutionerende tidspunkter i historien: fra 500-tallets store naturkatastrofer, over Middelalderens magtkampe, Renæssancens dramatiske religionskonflikter og Enevældens totalitarisme til 1800-tallets folkelige bevægelser. Betaling på valgfaget er 100 kr. 
v/Astrid Skou Hansen 


HØJDEPUNKTER I DANMARKSHISTORIEN 

Kursus 5
Danmarkshistorien er jo ikke beskrivelsen af en rolig, fremadskridende proces, der fører til skildringen af det Danmark, vi kender i dag. Det er derimod dramatiske episoder, der har givet udviklingen drejninger, som har haft store konsekvenser. Som et eksempel Reformationen - ikke bare betød den et kirkeligt sporskifte på længere sigt men også en betydelig styrkelse af kongemagten og skabte grundlaget for de kirkelige brydninger i 1800-tallet. Vi vil på kurset tage sådanne centrale temaer op og se på deres langtidsbetydning for udviklingen. Det kan være emner som Vikingetiden, Middelalderen, Reformationen, den folkelige rejsning i 1800-tallet, højskolen og systemskiftet samt Besættelsestiden. Betaling på valgfaget er 100 kr.
v/Asger Gyldenkærne


 

Kurser på Seniorhøjskolen
22 okt 2025
35A | 22.10 - 28.10.25 | 5.350 KR | 1 uge
22 okt 2025
35B | 22.10 - 28.10.25 | 5.350 KR | 1 uge
22 okt 2025
35C | 22.10 - 28.10.25 | 5.350 KR | 1 uge
Se alle kurser