24. september 2025 32A | 24.09 -30.09.25 | 5.400 KR | 1 uge

Vandring & skrivning - skriveglæden kildret af naturen, 4-6 km/dag

Naturen gør dig kreativ!
Det vidste de engelske romantikere, der skrev deres digte på vandreture. Det vidste også Hamsun, Rousseau og mange andre store forfattere. På dette kursus går vi dem i bedene og kombinerer skønlitterær skrivning med vandring. Vi skriver om det, vi oplever udendørs, og lader naturen hjælpe os med at udforske sproget.

Kurset veksler mellem oplæg, skriveøvelser og vandringer. Undervisningen foregår både på højskolen og ude i naturen. Vi diskuterer litterære greb og genrer, og vi lytter til hinandens tekster. Vi skal bl.a. tale om sansninger, fortællere, haiku, erindringer, essays og flash fiction.

Det er absolut ikke en forudsætning, at du har skrevet før. Gåpåmod er alt nok.

På vandreturene udforsker vi nogle af Jyllands fineste naturområder: Ferring Sø, Klosterheden med dets righoldige dyreliv og Dollerup Bakkers vilde udsigter. Vi vandrer også i lokalområdet og ser Geilgård Bakke og Nørre Nissum Kirke.

Underviseren er skønlitterær forfatter Maja Lucas, som har udgivet seks bøger.

EKSKURSIONER
Ferring Sø
Klosterheden Plantage
Hald Sø og Dollerup Bakker
+ to vandringer i Nørre Nissum

Vandreturene er på cirka 4-6 kilometer og er ikke egnede for gangbesværede.

UNDERVISER
Maja Lucas
 
KURSUSLEDER
Jesper Vinther
 
VENTELISTE
Ring til os på 97 89 10 11 eller send os en mail på kontor@seniorhoejskolen.dk
for at komme på venteliste

KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (2 MB)
Kurser
3 sep 2025
10 sep 2025
30A | 10.09 - 16.09.25 | 5.550 KR | 1 uge
10 sep 2025
30B | 10.09 - 16.09.25 | 5.550 KR | 1 uge
Se alle kurser
KONTAKT
image description
Seniorhøjskolen
Kontoret
Åbent alle hverdage