Sommerhøjskole - På tur med Ældresagen Fredericia

20A | 14.06 - 20.06.23 | 5.600 KR | 1 uge

Vestkyst & Limfjordsland - langs kyst og strand

Intet er så fascinerende som havet. Aldrig er det i ro og aldrig er to dage ens.

I Nordvestjylland har vi kyst i rigt mål - den voldsomme Vesterhavskyst og den mere blide Limfjordstrand.

I en sommeruge vil vi besøge markante steder langs Vestkysten og høre den historie, der knytter sig hertil. Ligesom vi vil besøge Limfjorden, der ligger lige ved SeniorHøjskolen. En egn præget af dens natur og historie, hvor levevilkårenes
udfordring har præget befolkningen.

Så velkommen til SeniorHøjskolen, hvor vi bestræber os på at servere en bred pallette bestående af foredrag, ekskursioner, højskolesang, samvær og naturligvis skolens uforlignelige køkken.

EKSKURSIONER
• Vestervig Kirke, Nørre Vorupør, Lodbjerg Fyr og Agger Tange
• Thyborøn, Flyvholm Redningsstation, Harboøre og Bovbjerg Fyr
• Sahl Kirke, Spøttrup Borg og Skive Gl. Kirke

KURSUSLEDER
Asger Gyldenkærne

 Prisen er inkl bus Fredericia-SeniorHøjskolen tur/retur 

Tilknyttet fil:
KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (1 MB)

 
 

20B | 14.06 - 20.06.23 | 5.600 KR | 1 uge

Skønne Vestjylland - på eventyr med H.C. Andersen

Du kender sikkert Klods Hans, Den grimme ælling og Svinedrengen? Og måske har du ladet dig opsluge af eventyrene om Snedronningen og Kejserens nye klæder? Men vidste du, at H.C. Andersen i sommeren 1859 rejste på en tre måneders tur rundt i Jylland, hvor han bl.a. fantaserede om spøgelser på Herregården Nørre Vosborg? Eller at han på turen fik inspirationen til ”Bispen på Børglum og hans frænde”, der tager afsæt i sagn fra Hvidbjerg Kirke på Thyholm?

I denne uge dykker vi ned i H.C. Andersens fascinerende univers. Vi skal læse, synge, tale om og lytte til teksterne samt beskæftige os med både eventyr, digte og rejsedagbøger. Og så skal vi blive klogere på de eksistentielle temaer i H.C. Andersens tekster.

Vi kommer på udflugter ud i det vestjyske, hvor vi bl.a. ser et par af de destinationer, H.C. Andersen besøgte på sin rejse, og så får I muligheden for at prøve kræfter med papirklip i H.C. Andersens ånd.

Kom med på en uge med fællesskab, litteratur, musik og ekskursioner. Vi glæder os til at se dig!

EKSKURSIONER
• Thy - med stop ved Hvidbjerg Kirke, Vestervig Kirke, Lodbjerg Fyr samt Nørre Vorupør.
• Nørre Vosborg

KURSUSLEDER

Janni Kjeldager Østergaard

 Prisen er inkl bus Fredericia-SeniorHøjskolen tur/retur 

Tilknyttet fil:
KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (2 MB)
 Kursus 20A
Kurser på Seniorhøjskolen
20 dec 2025
20 dec 2025
40A | 20.12 - 27.12.25 | 7.300 KR | 1 uge
27 dec 2025
40B | 27.12 - 02.01.26 | 7.300 KR | 1 uge
Se alle kurser