27. august 2025 29 | 27.08 - 09.09.25 | 7.650 KR | 2 uger

“Lyset slår blink over Limfjordens vande” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner

Vestjylland har en nærmest magisk natur, der plejer at vise sig fra den smukkeste side om sensommeren. Vestjylland er også et levende kulturlandskab med fortællinger om de mennesker og miljøer, som har præget egnen gennem historien. Vesterhavet og Limfjorden har sat sine spor i natur, kultur og mennesker. Vi skal opleve noget af denne fine stemning på dette 14-dagskursus, og måske få at se, hvordan lyset slår blink over Limfjordens vande. Her hos os i Vestjylland er der et særligt samspil mellem vejret, lyset og vandet - som sætter liv i mennesker og natur.
 
På kurset skal du vælge mellem en række valgfag, hvor der både er noget for hovedet, benene, hjertet og ørerne. Du bestemmer selv, hvilken kropsdel du helst vil sætte i bevægelse. Henrik har valgfag om populærmusik fra 50’erne til 80’erne og Niels har et om vores nye verdensorden. Vil du gerne ud at gå, se og lære sammen med Knud, så tager han dig med ud i det blå. Peder inviterer til kulturekspeditioner, hvor du skal møde interessante steder og mennesker. Du kan desværre ikke nå at være med til det hele - men skal vælge 2 valgfag.
 
Niels, Janni og Kristian har planlagt spændende temadage: Janni tager os med på H. C. Andersens store Jyllandsrejse. Niels vil laver en status over en verden i opbrud. Kristian laver en hel dag om dansk filmhistorie som sluttes af med, at vi synger en række af de kendte sange fra 100 års dansk filmhistorie.
 
Køkkenet byder som sædvanlig på spændende mad, der ofte er kendte retter, som så får et lille twist. Måltidet er en vigtig del af et højskoleophold. Derfor gør personalet sig umage med at få maden til at smage og præsentere sig på bedste vis. Sensommeren er fyldt med spændende råvarer, og køkkenet vil på kurset tilberede en række måltider, der er årstidsnære. Der vil blive pyntet op i anledningen af høsten. Et par dage vil I få vegetarmad fyldt med årstiden gode grøntsager, og en anden vil der være hyggeaften med gode oste fra Thise.
 
På kurset vælger du også 2 af valgfagene nedenfor - 1 fra hver gruppe - og på denne måde skræddersyr du dit helt eget højskoleophold.
 
De ønskede valgfag oplyses ved tilmelding.
 
VALGFAG 1
Vores nye verdensorden
v/Niels Bjørn Wied
Musikken, der formede os - populærmusik fra 50’erne til 80’erne
v/Henrik Adler
I Danmark er æ føj, der hår æ jæm’
v/Jette Gøjsen Christensen
 
VALGFAG 2
Læsning forbudt! Bagom bandlyste bøger
v/Kathrine Liedtke Thorndal
Kulturekspeditioner
v/Peder Laursen
Ud i det blå, 4-6 km
v/Knud Sørensen
 
TEMADAGE
• H. C. Andersens Store Jyllandsrejse
• Status over en verden i opbrud
• Dansk filmhistorie
 
EKSKURSIONER
• Vesterhavet
• Fjaltring
 
ARRANGEMENTER
• 100 års danske ballader
• Vi synger med Kaaberbøl & Vinther
• Koncert med Vestjysk Big Band
 
KURSUSLEDER
Niels Bjørn Wied

Kurser
16 okt 2024
16 okt 2024
23 okt 2024
Se alle kurser