30. september 2026 34 | 30.09 - 13.10.26 | 8.150 KR | 2 uger

“Limfjord, jeg elsker dit blå humør” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner

Kursets titel er hentet fra ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, Erik Bertelsens sang fra 1939. Ofte udtrykker et ”blåt humør” noget melankolsk eller sentimentalt, så når han elsker Limfjordens blå humør, så betyder det måske, at han holder af alle de stemninger, som Limfjorden skaber. En tur langs Limfjorden er fyldt med en farvepalette af indtryk - og dit humør bliver måske ”blue” på en god måde.
 
På kurset skal du vælge 2 valgfag, som så vil være med til at farvetone dit højskoleophold. Du kan vælge at synge farverige højskolesange med Martin, lære om dialekter og sprog med Jette, strikke i alskens farver sammen med Johanne, høre om 4 lyse nedslag i det mørke Jylland med Asger, gå på svampejagt med Julle eller tage på grønne og blå kulturekspeditioner med Peder.
 
På kurset kommer der flere temadage. Vi vil sætte naturen under lup og besøge to nationalparker. Så husk de gode sko og det varme tøj. På en anden temadag skal vi høre om Den Kolde Krig, som måske er ved at blive varm igen. Vi besøger en lokal koldkrigs kommandobunker, der står som en fuldstændig intakt tidslomme fra dengang, hvor frygten og Muren delte Europa.
 
Forstanderen inviterer ind til syng-med-koncert med ”Blå toner i jazz- og bluessporet”, hvortil der serveres en god øl, som forhåbentlig vil swinge i takt med musikken og genkalde stemningen fra jazzklubberne. Vi får også en koncert med det lokale ensemble ”Troubadourerne”, der dirigeres af Erik Sommer.
 
Højskolens køkken er i efterårshumør - rodfrugter, æbler, kål og porrer er blandt nogle af efterårets skønne råvarer, som du vil møde i maden på dette kursus. Når regnen rusker, vinden blæser, og kalenderen melder efterår, så er der intet bedre end lune retter og varme krydderier. Vi vil en dag hylde det danske smørrebrød, og du er velkommen til at slå forstanderens rekord på 7 stykker smørrebrød.
 
På kurset vælger du også 2 af valgfagene til nedenfor - 1 fra hver gruppe - og på denne måde skræddersyr du dit helt eget højskoleophold. De ønskede valgfag oplyses ved tilmelding
 
VALGFAG 1
Strik
 
v/Johanne Kudahl Andersen
I Danmark er æ føj, der hår æ jæm’
v/Jette Gøjsen Christensen
Nu er dagen fuld af sang
v/Martin Ravn Jensen
 
VALGFAG 2
Kulturekspeditioner
v/Peder Laursen
Besættelsestidens historie
v/Asger Gyldenkærne
Svampe, skovkomfurer og sanselige smagsoplevelser
v/Julietta Jensen
 
TEMADAGE
• I roligt tempo - om åndedræt, natur og langsomme skridt
• Naturen under lup - 2 Naturnationalparker på stribe
• Den Kolde Krig
 
EKSKURSIONER
• Nationalpark Thy
• Klosterheden Plantage
• Stråsø og Husby Klitplantager
• Lokal Koldkrigs-kommandobunker
 
ARRANGEMENTER
• Blå toner i jazz- og bluessporet
• Troubadourerne
 
KURSUSLEDER
Jesper Vinther

Kurser
15 okt 2025
34A | 15.10 - 21.10.25 | 5.450 KR | 1 uge
15 okt 2025
34B | 15.10 - 21.10.25 | 5.550 KR | 1 uge
22 okt 2025
35A | 22.10 - 28.10.25 | 5.350 KR | 1 uge
Se alle kurser