27. januar 2027 4C | 27.01 - 02.02.27 | 5.550 KR | 1 uge

Strik - kreativitet, masker & fællesskab

Velkommen til en hel uge dedikeret til strik! I løbet af ugen skal vi eksperimentere med farver og mønstre, og vi skal prøve kræfter med teknikker som Fair Isle, magic loop og italiensk opslagning og aflukning. Vi skal også arbejde med at omregne kropsmål til masker og pinde, så vi kan designe og skabe opskrifter til vores egne personlige trøjer. Derudover skal vi plantefarve garn sammen med Astrid, og vi får besøg af strikdesigner Helene Jensen. 
 
Kurset veksler mellem fælles oplæg og frivillige workshops, så du kan fordybe dig i det, du har lyst til, og arbejde i dit eget tempo. Der vil være mindre projekter knyttet til de forskellige
workshops, som du kan kaste dig over - og du er også velkommen til at tage egne projekter med hjemmefra. 
 
Et udvalg af restgarner vil være til rådighed på højskolen. Har du et ønske om at strikke i en bestemt kvalitet, så medbring det gerne.

EKSKURSION
• Vesterhavet og Mosters stoffer i Lemvig

ARRANGEMENT
• Koncert - Grarup synger Holiday

GÆSTEUNDERVISER
Strikdesigner Helene Jensen

KURSUSLEDER
Johanne Kudahl Andersen

KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (2 MB)
Kurser
7 okt 2026
34B | 07.10 - 13.10.26 | 5.750 KR | 1 uge
14 okt 2026
35A | 14.10 - 20.10.26 | 5.750 KR | 1 uge
14 okt 2026
Se alle kurser
KONTAKT
image description
Seniorhøjskolen
Kontoret
Åbent alle hverdage