Krea og billedkunst i 2023
AKRYL - OVERDÅDIG BORDOPDÆKNING, STILLEBEN
Kursus 13 og 33
Ja, det er stilen, når vi går på jagt efter at lave det helt rigtige sceneri til vores malerier. Vi skal nemlig male stilleben, som er maleri efter opstilling. Til opstillingerne finder vi ting rundt omkring på højskolen, som vi har lyst til at bruge. Vi bevæger os fra det traditionelle tunge stilleben med blomster, mad, lysestager, dyr og kranier, der repræsenterer overflod og er smukt sat op - til en mere moderne og nutidig bordopstilling. Vi hører om genren stilleben og ser malerier fra de store franske, nederlandske og flamske kunstnere og lader os i starten inspirere af deres malerstil. Men
som et nutidigt element, finder vi i slutningen af kurset ting, vi anvender og smider ud, og her vil jeg ikke tage beslutningen for, hvordan en stilleben kan se ud i detaljer. Vi maler med akryl på lærred og har fokus på farve, form
og komposition. Et valgfag, der giver god kunstforståelse og ligeledes dygtiggør dig til fremtidige malerier. Her er plads til dig, der lige er startet på at male og dig, der er øvet. Undervejs tilpasses undervisningen til den enkelte. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
v/Karen Niemann
FRIHÅNDSBRODERI - VI TEGNER MED NÅL OG TRÅD
Kursus 13 & 39
De fleste forbinder måske broderi med korssting og navneklude efter stramme regler. Men broderi er meget andet! På dette valgfag broderer vi i en legende let frihånd, eller efter egne blyantsskitser. Blomster, fugle og dyr, citater eller grafiske mønstre... kun fantasien sætter grænser! Brodér din egen blomstereng med yndige franske knuder eller
et fyndigt citat i kædesting. Undervejs hører vi også lidt om broderiets historie og moderne broderikunst og får tips og tricks til, hvordan broderi kan bruges til at give brugte tekstiler nyt liv. Udgifter til materialer må påregnes
(maks. 250 kr.)
v/Astrid Skou Hansen
KERAMIK - BÆGER ELLER JÆGER?
Kursus 29
Som inspirationskilde hører vi Ursula K. Le Guins tanker om fiktion, som hun kalder "Bæreposeteorien". Vi hører,
hvordan hun filosoferer om, hvordan mennesket kan opdeles i dem, der samler og anvender bægeret (forstået som en
opbevaringsgenstand), som det vigtigste i livet og om dem der er jægere, og hvor det at nedlægge et bytte og komme hjem som helt, er det vigtigste i livet. På kurset anvender vi ler som vores hovedelement. Holdet deles i to, og man vælger frit, om man vil arbejde med bægeret og gennem pølseteknik vil forme personlige krukker og skåle - eller om man vælger jægeren, der trækkes og knobskydes frem af leret. Der vil selvfølgelig være en fælles introduktion til hvert hold og individuel vejledning undervejs. Inden vi går i gang med at forme leret, kommer vi til at skitsere et oplæg, så vi ved lidt om, hvilken retning og form, vi skal give leret. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
v/Karen Niemann
KERAMIK FOR BEGYNDERE - JULETEMA
Kursus 39
Kan du lide at bruge dine hænder kreativt? Så er keramik måske noget for dig. Vi skal arbejde med de teknikker, der er ligetil at gå i gang med for en begynder - Kvætsning, pølseteknik, pladeteknik og modulering. Da det snart er jul, har vi juletema, så vi laver bl.a. flotte juleklokker og lystræer til fyrfadslys. Der er selvfølgelig plads til, at du kan bruge din
egen fantasi og sætte dit præg på håndværket. Inden vi går i gang med at forme leret, kommer vi til at skitsere et oplæg, så vi ved lidt om, hvilken retning og form, vi skal give leret. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
v/Karen Niemann
PILE- OG BARKFLET
Kursus 21
Om vinteren høstes pilen - tørres og opbevares tørt. Når grenene skal bruges, opblødes de i 5 dage. På dette valgfag får I mulighed for at lave små og store fuglefoderstationer - engle og stjerner, kurve og fade med mere.
Alt afhænger af formåen og lyst. I vil få en fornemmelse af pilens forskellige farver, dufte og styrke og kendskab til pilens bark. Pilens bark kan hurtig opblødes og bruges sammen med pil eller til stjerner, bøtter og billeder samt
meget mere. Valgfaget er både for uøvede og øvede. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
v/Karin Christensen
TEGNING OG CROQUIS
Kursus 5
Croquis er tegning efter levende model på tid og er en fri skitseform. Vi arbejder med bløde blyanter, grafit og kul. Normalt er stillingerne meget korte i starten. Dette er for at træne hjernen i at registrere linjer og form hurtigt
- men i løbet af sessionen sættes tiden op, og vi har tid til at få flere detaljer med på tegningerne. Det sjove er, at man tricker hjernen i en sådan grad, at man oplever sølle 5 minutter som en evighed at nå at tegne i. Croquis er en rigtig god øvelse for at lære at tegne figurativt med særlig fokus på mennesket. Modellen er uden tøj, så man bedre kan se og forstå anatomien og knogleopbygningen af den menneskelige krop. Du vil efter kort tid blive fortrolig med
at tegne hurtige skitser, der træner dig i at tegne det, du ser. Du vil under kurset bl.a. få teknikker til proportioner, forkortninger, lysog skyggevirkninger. Det er en fordel at tegne croquis flere gange, da netop gentagelsen giver en fortrolighed med teknikken. Udgifter til materialer må påregnes (maks. 250 kr.)
v/Karen Niemann
Kurser på Seniorhøjskolen
22
mar
2023
10A | 22.03 - 28.03.23 | 4.850 KR | 1 uge
22
mar
2023
10B | 22.03 - 28.03.23 | 4.850 KR | 1 uge
29
mar
2023