19. juni 2024 21 | 19.06 - 02.07.24 | 7.250 KR | 2 uger

“Du danske sommer, jeg elsker dig” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner

Sommertiden i Vestjylland er en farvepalette af grønne landskaber, gule marker, blåt Vesterhav og lys himmel. Når solen skinner på SeniorHøjskolen, så er der hygge på
terrasserne, fællessang omkring bålet og fuglefløjt i luften.

Vi inviterer indenfor til 14-dage med højskolelivet udfoldet i fuldt flor: Morgensamlinger, foredrag, temadage, højskolesangbogen og ekskursioner. SeniorHøjskolens køkken er i sommerhumør med friske jordbær, nye kartofler og suveræne salater. Vi holder Sankthansaften - og fylder sommeraftenerne med foredrag, oplevelser, udeliv og hygge med lys, luft og fællesskab til alle.

Vi håber, at vores nye forsamlingspark ”Degnemarken” er kommet i sommerhumør og fyldt med blomster. Det er parkens første år, og som kursist vil du kunne følge med, efterhånden som parken anlægges og vokser til.

Kurset byder på hele 4 temadage: ”Jenle”, hvor I skal høre om Jeppe Aakjær og synge
hans sange. ”H.C. Andersens store Jyllandsrejse”, hvor han i 1859 besøgte bl.a. Nørre Vosborg og Fjaltring. Så er der også temadag om ”Da Danmark blev Danmark” med ekskursion til Kongernes Jelling. Endelig er der også en temadag om de ”Dramatiske strandinger langs Vestkysten” med besøg i Flyvholm og Harboøre.

Der inviteres ind til 2 koncerter: Den ene er med Mette Jakobsen, der har sat musik til H. C. Andersen - og den anden koncert inviterer udenfor til Jazz i Parken, hvor forstanderen har inviteret et par musikervenner.

På kurset vælger du også 2 af valgfagene nedenfor - 1 fra hver gruppe - og på denne måde
skræddersyr du dit helt eget højskoleophold.
De ønskede valgfag oplyses ved tilmelding.

VALGFAG 1
I Ruslands skygge
v/Niels Bjørn Wied
De nye sange i Højskolesangbogen
v/Jesper Vinther & Martin Ravn
Erindringsskrivning
v/Maja Lucas

VALGFAG 2
Strejftog i 200 års dansk litteratur
v/Peter O.J. Rasmussen
Højdepunkter i Danmarks historie
v/Asger Gyldenkærne
Ud i det blå, naturvandringer 4-6 km
v/Knud Sørensen

TEMADAGE
Jenle
H.C. Andersens store Jyllandsrejse
Da Danmark blev Danmark
Strandinger langs Vestkysten

EKSKURSIONER
• Jenle
• Kongernes Jelling
• Vestkysten
• Flyvholm og Harboøre
• Rammedige, Fjaltring og Bovbjerg

ARRANGEMENTER
• Koncert - H.C. Andersens sange med Mette Jakobsen
• Jazz i Parken

KURSUSLEDER
Jesper Vinther

VENTELISTE - kun ledige db.værelser samt enk.vær med delt bad/toilet.
Ring til os på 97 89 10 11 for at komme på venteliste til alm enkeltværelse

KLIK OG SE DAGSPROGRAMMET HER (1 MB)
Kurser
1 maj 2024
14 | 01.05 - 07.05.24 | 5.450 KR | 1 uge
8 maj 2024
15A | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
8 maj 2024
15B | 08.05 - 14.05.24 | 5.350 KR | 1 uge
Se alle kurser