“Limfjord, jeg elsker dit blå humør” - 14 dage på højskole med valgfag, fællesskab og ekskursioner
skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der
voksede og blev så stor, at börsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord
på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel
del huller, og det blev så til Limfjorden."
Sådan lyder sagnet om Limfjordens tilblivelse, og på kurset vil I på temadagene møde lige så spændende (men mere sande) fortællinger om "USA i Centrum", hvor Niels fortæller om præsidentvalget og det amerikanske samfund. En anden temadag tager Peder jer med til Thyborøn med historier om "Havet, høfderne, havnen og himlen", der har præget en hel egn og befolkning. Og endelig skal vi se på "Kunst i Vestjylland", hvor Ole tager jer med til både Arne Haugen Sørensen Museet i Videbæk og Den Hvide Landsby i Herning.
På kurset møder du en mangfoldighed i valgfag. Der er valgfag, hvor du skal ud i naturen og gå op til 4-6 kilometer i Vestjyllands kuperede terræn, ud og plukke svampe eller dyrke Qi gong og vandgymnastik. På andre valgfag sidder du mere ned og hører om de store talere, der forandrede verden eller om dansk rockmusik fra 50´erne og 60´erne. Du kan også dykke
ned i vikingernes Vestjylland - og opdage de spor, vikingerne har sat sig i landskabet og
historien. Eller du kan vælge et mere filosofisk valgfag, der handler om, hvad danskerne tror
på. Endelig er der også et valgfag for dig, der kan lide at arbejde i billedkunstlokalet.
Du skal vælge 2 af valgfagene nedenfor - 1 fra hver gruppe. De ønskede valgfag oplyses ved
tilmelding.
VALGFAG 1
Store taler
v/Niels Bjørn Wied
Qi gong, Tai Chi, pilates og vandgymnastik
v/Anja Christensen
Ud i det blå, naturvandringer 4-6 km
v/Knud Sørensen
Akryl & akvarel
v/Johanne Randen
VALGFAG 2
Vikingernes Vestjylland
v/Astrid Skou Hansen
Hvad tror danskerne på?
v/Janni Kjeldager Østergaard
Svampe, skovkomfur og sanselige smagsoplevelser
v/Julietta Jensen
Dansk rockmusik fra 50’erne til 80’erne - den musik, der formede os
v/Henrik Adler
TEMADAGE
Kunst i Vestjylland
USA i centrum
Havet, høfderne, havnen og himlen
EKSKURSIONER
• Vesterhavet
• Thyborøn
• Vestjyllands Kunstpavillon & Arne Haugen Sørensen Museum
• Den Hvide Landsby
• Elia & Lenin
ARRANGEMENT
• Koncert med Vestjysk Big Band
KURSUSLEDER
Jesper Vinther