23. september 2026
33A | 23.09 - 29.09.26 | 5.950 KR | 1 uge
Museumshighlights - jyske museumsperler
Tag med på museum! I løbet af de seneste år har en mængde spændende, nye museer set dagens lys. I denne uge sætter vi fokus på en perlerække af de mest spændende jyske museer.
Vi besøger Flugt - flygtningemuseet i Oksbøllejren, der tager et aktuelt samfundsproblem op, og behandler det i en historisk kontekst.
Vi skal til Thy, hvor Thisted Museum leverer et bud på en nytænkning af det klassiske provinsmuseum og SMK Thy i Doverodde, der bringer Statens Museum for Kunst til Vestjylland.
Vi skal også forbi kunstens verden med en tur til HEART, som leverer moderne kunst i en ny ramme, og Holstebro Kunstmuseum, der byder ind med spændende særudstillinger og en stor, permanent samling af nyere kunst i smukke, arkitekttegnede rammer.
Vi besøger Strandingsmuseum St. George - et specialmuseum med en række spændende, maritime udstillinger.
Og endelig skal vi besøge det allernyeste museum i Jylland, nemlig det spritnye Museum Wibergis, et byhistorisk museum, indrettet i den gamle Vestre Landsrets bygninger i hjertet af Viborgs historiske middelaldercentrum. Museet åbner på en endnu ikke fastlagt dato i efteråret ’26. Måske bliver vi nogle af de allerførste, der får et kig på udstillingerne - endnu før museets officielle åbning.
Ugen byder selvfølgelig også på foredrag, spændende morgen- og aftensamlinger, højskolesang og masser af hyggeligt samvær.
Velkommen til en uges museumshighlight i det midt- og vestjyske!
EKSKURSIONER
• Thisted Museum og SMK Thy, Doverodde
• Museum Wibergis
• Heart og Holstebro Kunstmuseum
• Strandingsmuseum St. George
• Flugt
KURSUSLEDER
Astrid Skou Hansen
FÅ PLADSER
KUN LEDIGE DOBBELTVÆRELSER
(med kendt sambo)
KUN LEDIGE DOBBELTVÆRELSER
(med kendt sambo)
ring 97 89 10 11 for at komme på venteliste
eller send os en mail på kontor@seniorhoejskolen.dk
Kurser
1
jul
2026
22B | 01.07 - 07.07.26 | 5.750 KR | 1 uge
8
jul
2026
8
jul
2026
23B | 08.07 - 14.07.26 | 5.950 KR | 1 uge
KONTAKT